Negle

Ladies Lounge & Beauty Salon

Kunstige negle OdenseJeg tilbyder en bred vifte af neglebehandlinger som kan være forstærkning af egne negle, opbygning  med Gele. Kunstige negle med opbygning på skabelon eller tipper til at forlænge egne negle med fransk, naturlig, eller klar look. Tilbyder også den nye skønne og holdbare Shellac/Nailack neglebehandling som ikke er med den traditionelle Gele, men med en lækker Gele Polish som lægges på egne negle primært.  Det er også muligt at forlænge egne negle med tipper, hvorefter der påføres Shellac/Nailack hvis man ønsker lidt længere kunstige negle. Jeg udfører også akryl negle med Dip-In, som er en behandling med en stærk grund neglelim samt med akryl pulverbehandlinger. Vil du have lidt ekstra pynt såsom lak, nailart eller sten, koster det lidt  ekstra.

Gele negle på tipper

Kunstige gele negle tipperDer findes en del forskellige typer Tipper til forlængelse af egne negle, og jeg benytter primært 3-4 slags, som er vigtig grundsten i negleopbygningen, udfra egne negles længde, struktur, og hårdhed.

Derfor har det en stor betydning hvilken neglebehandling du bestiller, så dine negle kan få den bedste styrke og holdbarhed.

  • Hvide tipper med false, er en negleforlængelse af egne negle der giver en fransk/hvid kant, men som ikke vil være så køn og særlig holdbar hos neglebidere eller meget korte negle, da den franske kant kommer alt for tæt på egen negleseng.
  • Klare tipper med false, er en negleforlængelse af egne negle som giver en gennemsigtig forlængelse, med mulighed for både en lakering, naturlig, eller fransk look alt efter ønske, da der er mange muligheder på klare tipper. (klare tipper kan påsættes på korte negle, fremfor hvide tipper, som ikke er egnet).
  • Natur tipper med og uden false, er en negleforlængelse af egne negle, som giver en helt naturlig forlængelse. (uden false kan påsættes på meget korte negle).

Kunstige negle på skabelon

Kunstige negle skabelon OdenseSkabeloner er en anden og hurtigere måde at forlænge neglen på. Du springer tip-påsætningen over og får en mere skånsom neglepåsætning, end med tip forlængere, som lægges med et lim lag på selve neglen.

Selve skabelonen er af et forstærket plastik, for at give den styrke til at opbygge gelenegle naturtro, og med en perfekt hærdning fra alle sider af.  Det vil sige at man får forlænget negle udelukkende med Gele, men det kræves her at man selv har en lille (fri kant) dvs. det hvide stykke af den yderste negl, for at få skubbet skabelonen ind under neglen – inden pålæggelse af selve geleen.

Manicure på egne negle

Manicure kunstige negle OdenseDenne neglebehandling udføres ikke på kunstige negle, men kun på dine egne negle. Det starter med at få neglebåndsopløsende creme langs neglebåndene, og derefter en tur i forfriskende lun negle spa. Derefter fjernes neglebånd, og løs hud omkring neglene, samt filet negle til i længde og bredde, alt efter hvilken form af negle du ønsker, hvorefter der lægges en grund, en klar eller farvet lak, samt en over lak/top coat til at øge holdbarheden. Til slut masserer jeg en neglebånds olie på dine neglebånd, samt smør en skøn og velduftende håndcreme ind i dine hænder, som nu er blevet opfrisket.

Opfyldning af kunstige negle

Opfyldning kunstige negle OdenseEfter 2-4 uger fra de kunstige negle er lavet, er der kommet en udvoksning på egne negle som kan være forskellig, alt efter hvor hurtigt neglene gror. Det mellemrum mellem neglebånd og den kunstige negl, skal fyldes op så neglen ikke brister eller synes forkert, og det gøres ved at file den kunstige negl til på alle sider, og derefter lægge et nyt lag kunstig negl ovenpå, fra inderst til yderst på neglene.

Der kan vælges en kort opfyldning af kunstige negle, som er et mellemrum på op til 5 milimeter ca, og så kan der vælges en stor opfyldning af kunstige negle som kan være fra 5 milimeter og opefter. Ved opfyldning bliver eventuelle tipper siddende, hvis de er intakte på neglene. Det kan ske der skal files en eller to kunstige negle helt ned med tipper, for derefter at påsætte nye, mod betaling, som kan ses i min prisliste.

Pedicure

Pedicure OdenseDenne neglebehandling udføres på fødder, og starter med en neglebåndsopløsende creme rundt om neglebånd, hvorefter de får et dejligt varmt fodbad. Så fjernes neglebånd, løs hud og hård hud med file, hvorefter fødderne smøres ind i en fod gele, med aloe Vera og en fod creme samt fod og læg creme til sidst inden der lægges en under lak, en grund lak (som kan være naturlig klar, eller farvet), og en over lak/top coat til sidst som en forstærkning.

 

Dip-In kunstige akryl negle

Dip-in kunstige acryl negleDenne neglebehandling er en hurtig udgave af akryl, der udføres direkte på egne negle, eller kunstige negletipper hvis egne negle skal forlænges. Negle påføres neglelim og dyppes i akryl pulver skiftevis nogle gange til neglen har en tykkelse som er passende, og kan udføres som fransk, naturlig, eller utallige farvevariationer efter akryl pulveret der dyppes i. Til slut forstærkes de kunstige negle med en akryl sealer spray, og holder normalt 2-4 uger.